Store forventninger
Der var dramatiske nedslag af høj kvalitet, da otte
dramatikerspirers værker blev præsenteret ved en fornøjelig
Karruseltur søndag. Hvor der godt kunne have været nogle flere
repræsentanter fra teatrene.
Af Carsten Jensen, Børneteateravisen
'Når toiletpapiret havner mellem leverpostejen og jægerpølsen'. Så
er man da blevet udsat for en af de mere finurlige og
opmærksomhedsskabende forestillingstitler.
Det er jo til at blive helt svimmel af - og det var også meningen
med den Karruseltur, som Dramatikervæksthuset havde indbudt til
søndag den 14. juni, hvor de otte afgående spirer fra viste prøver
på deres kunnen i form af et kvarters stage readings fra
afgangsprojekterne.
Det blev en underholdende og fornøjelig rundtur i forskellige
genrer, forestillingstyper og for forskellige aldersgrupper, og der
blev både grint og klappet ad libitum, mens de til lejligheden
indforskrevne otte skuespillere kastede sig rundt i diverse roller
med manuskripterne i læsehøjde og blev udsat for lidt af hvert af
medspillerne og tekstuddraget.
Blot to en halv times samlet prøvetid til hver af de 15 minutters
stage readings havde de haft - under instruktøren Marc van der
Veldens ledelse - men disse faglige præmisser blev forvaltet uhyre
professionelt.
Man fik et ganske flot indblik i de enkelte stykkers karakterer og
muligheder - og en stor lyst til at se samtlige otte tekster i en
færdig opsætning.
Venskab, død og skoletugt
Og hvad var det så, vi blev præsenteret for? Ja, i sagens natur
fik man som tilskuere kun et punktnedslag i teksten, udført som
stage reading og med et minimum af rekvisitter, men her er et par
notater om de enkelte uddrag:
Yngste spire, Henrik Szklany (24), lagde ud med 'Sværd og hårvoks
i hovedet', som i munter og actionpræget stil fortæller om to
drenges optagethed af henholdsvis rollespil og fodbold ('Hvis du
holder med Barcelona, blir du tit glad, fordi de vinder') - og af
en pige, hvor de kæmper om at få hendes udelte interesse. Hun vil
sikrer dog nok, at alle tre deler venskabet.
Peter Esbensen Hartmanns (39) 'Man spiser da ikke sine venner'
handler om to mand i en båd og en verden, der er gået til i
oversvømmelse. De er desperate efter mad og søgen efter land.
Kaptajnen vil fastholde rutinerne, mens matrosen synes at det er
tåbeligt at polere masten, når sultedøden er det sandsynlige
fremtidsperspektiv.
Julie Kirkegaard (28) leverer med 'Drømmehesten' et humoristisk
magtspil mellem to søskende, hvor drengen har stærkt tyranniske
tilbøjeligheder. I en drømmesekvens med en vældig dramatisk mor-ånd
og en moralsk nullermand trylles lillesøster Tulle om til en hest -
også selvom 'Forvandling af Tuller til heste er meget
energikrævende'...
Line Hampen Olsen (38) er forfatter til den indledningsvist nævnte
'Når toiletpapiret havner mellem leverpostejen og jægerpølsen',
hvor 11-årige Rasmus og hans far er ved at gå i hundene efter
morens død i en trafikulykke. Der er udsigt til omsorgssvigt, mens
drengen med brug af løgne og galgenhumor forsøger at opretholde
facade og det besværlige dagligliv: 'Min mor må have været et
geni', lyder det fra drengen, der bare har det svært med at købe
lige netop toiletpapir.
Mogens Økjær (49) har også døden - her er det dog faren - som
skyggespiller i 'Dyret i stenen'. Efterladte Frederik mobbes af
tyrannen Nick, mens skolekammeraten Selma prøver at give den som
frelsende engel. Sammen udtænker de dog den snedige bagholdsmanøvre
at begå gode gerninger i Nicks navn ('Jeg har aldrig hjulpet
nogensomhelst'), så han måske til slut finder sit godt skjulte
bedre jeg...
Laura Madsen (34) tager med 'Vær' Sko! livtag med bl.a. et
muntert, absurdistisk skounivers med tilhørende cirkus. Der er
bl.a. pudsekludsentusiasme, læbestiftsoverfald og masser af
rolleskift og sprogleg, når skoene tilsyneladende tager magten fra
de agerende...
Lone Vibe Pedersen (35) udvikler i 'Den ødeste ø' et mere
traditionelt spil mellem en dement oldefar på vej til plejehjemmet
og hans oldebarn Tim, der accepterer den gamles præmisser i en
fælles opdagelsesrejse i fortid og minder.
Lotte Faarup (46) holder sig i 'Den store løgn' også til det
naturalistiske spil og univers i historien om den 15-årige
Victoria, der optages i en berygtet, autoritær og krævende skole i
italienske Torino i 1978. Hun falder i kløerne på den ret
karikerede ondskab af en kvindelig lærer, og så står
fortrædelighederne på række...
Hvor blev teatrene af?
Mange genrer blev inddraget, og aldersmæssigt spredte de otte
tekststykker sig over et stort spekter (se faktaboks), når frases
de allermindste fra 0-3 år og de egentlige ungdomsforestillinger.
Og til sammen gav de otte tekster store forventninger om
dramatikernes fortsatte virke og forhåbentlige indpas i
professionel scenekunst for børn og unge.
Dermed fik BørneTeaterSammenslutningens seneste dramatikerprojekt
en fornem afslutning - der dog blev skæmmet af det næsten totale
fravær af teaterledere og andre repræsentanter for producentledet.
Ganske få danske børne- og ungdomsteatre var således repræsenteret
denne søndag, selvom den forgangne festival i Ballerup ellers med
rimelig klarhed demonstrerede, at ganske mange teatre kunne have
glæde af nye og bedre manuskripter...
Heller ingen fra Scenekunstudvalget var til stede, selvom de som
tilskudsgiver her kunne forvisse sig om, at pengene til også dette
et-årige forløb er givet godt ud.
Hvilket ikke er uvæsentligt i lyset af, at Dramatikervæksthuset
agter at søge penge til endnu et flerårigt projekt, hvor spirernes
tilknytning til de producerende teatre skal gøres meget mere
eksplicit.
Ganske som Dramatikervæksthusets kommende projekt 2009-10, 'Frirum
for fortsættere', hvor konceptet indebærer et nært samarbejde
mellem udvalgte teatre og de erfarne teaterfolk/dramatikere, der
udvælges til projektet.
Deltagerne til 'Frirum for fortsættere' offentliggøres i øvrigt en
af dagene, men konkurrencen mellem de sidste 30 højtkvalificerede
ansøgere har været benhård, fortæller projektleder Jane
Rasch.
Hårdt og godt
En af de afgående spirer, der håber at søge videre inspiration i
'Frirummet' er Peter Hartmann, der som den eneste af de otte er
indehaver af sit helt eget børneteater, Hartmanns Teater.
Og han været glad for erfaringerne.
»Kort fortalt har jeg fået redskaber til at dykke dybere ned i en
spirende kunstnerisk idé og komme op igen med klar en klar
struktur, tydelige figurer og i det hele taget et langt bedre
manus, end jeg ville have præsteret uden væksthuset.«
- Vil det kunne hjælpe dig i arbejdet med at lave scenekunst for
børn og unge i Hartmanns Teater?
»Ja i den grad. Jeg har gennem de sidste fire år arbejdet både med
andres tekster og improviseret mig frem til stykker. Her står jeg
nu med endnu en arbejdsform i værktøjskassen. Et værktøj som jeg er
både glad for og stolt af.« lyder det fra Peter Hartmann, der
udover teaterarbejdet også er aktiv som kursusleder,
foredragsholder m.v.
Og det er nærliggende at spørge til, om afgangsværket skal bruges
i Hartmanns eget teater, der dog indtil nu har været kendt for
fortælleforestillinger, primært med Dario Fo-tekster.
»Mit håb er, at jeg kan indlede et samarbejde med et andet teater
omkring det nye manus. Jeg fortæller gerne alene, men jeg vil
virkelig nyde at indgå i samarbejde med andre teatre. Kurset har
ikke blot givet mig mod på at skrive, men også på at virke som
dramatisk konsulent på andres forestillinger. Jeg har faktisk fået
min første konsulentopgave, som jeg ser meget frem til,« lyder det
fra Peter Hartmann, der erkender, at det har været hårdt at
kombinere teaterarbejde og de andre aktiviteter med en tilværelse
som dramatikerspire på deltid.
»Da jeg havde afleveret manus for sidste gang, var det som at få
den første fridag i et halvt år. Nu nyder jeg at se min kæreste og
mine børn dybere i øjnene,«
For en bedre verden
En træt spire takker af. Og kan så glæde sig over, at næste
teatersæson ligger et par måneder frem i tiden.
Men lige til sidst skal han tage stilling til, om han anser det
som en fordel eller ulempe at være praktiserende børneteaterperson,
når man er spire.
»Jeg ser det som en stor fordel, for det er jo gennem mit
teaterarbejde at jeg har skabt mig alle de erfaringer, som jeg har
brugt på kurset. Omvendt kan det jo også for dramatikervæksthuset
være en fordel at trække personer ind med erfaringer fra andre
brancher, hvis man gerne vil være medskabende på nye arbejdsformer
og nye kunstneriske udtryk,« siger Peter Hartmann, der slutter af
med en uforbeholden hyldest til væksthuset og de øvrige
spirer:
»Det har været fantastisk at have et hold at dele sine op- og
nedture med. Et hold, der i bedste 68'er-stil alle skriver for at
skabe en bedre verden. Og mødet med Jane som vejleder har været
unik. Hun har formået at støtte og skubbe og hive gulvtæppet væk
under mine fødder på de rigtige tidspunkter og med stor indsigt og
kærlighed.«
