Talentudviklingsprojektet DV 08-09 omfatter 6 "kurser", 2
workshops og et arrangement for branchen under
Børneteaterfestivalen 2009.
I tilrettelæggelsen er der lagt vægt på udvikling af de kommende
deltageres eget projekt fra den første spirende idé med
konceptudvikling mellem kaos og konkretisering, afprøvning af
stoffet i forhold til aldersgrupper fra helt små børn til unge samt
tre forskellige dramaturgiske former. Efter afprøvningerne vælger
deltagerne frit aldersgruppe og dramaturgisk tilgang. Herefter vil
hver deltager modtage vejledning af dramaturgisk kyndige med særlig
viden inden for det valgte område, og der vil blive arrangeret en
workshop, hvor manuskripterne afprøves i praksis af instruktør og
skuespillere. På de kortere weekendkurser i København, vil der
blive arrangeret møde med gæsteoplægsholdere fra branchen og fælles
teaterbesøg m.v.
OBS! Ordet "kurser" og "kursusplan" skal tages med et gran salt.
Ved alle samlinger (læs kurser) er spirernes aktive deltagelse i
centrum. Det sker gennem øvelser, afprøvninger, diskussioner og
udvikling af eget projekt og gennem samarbejde med vejledere,
skuespillere og instruktører. Så "kurser" er ikke noget med
kateder, men kan snarere sammenlignes med et prøveforløb på et
teater - blot produceres der på DV ideer , dialoger og manuskripter
under "prøverne".
Deltagere
Kalender
Styregruppe
Vejledere
Præsentation
Børneteateravisen om
præsentation
Interview i
Børneteateravisen